torsdag den 27. december 2012

www.funky-beads.dk

Så er der snart åben for www.funky-beads.dk ...jeg regner med at siden går i luften 1.eller 2. januar. Det bliver fantastisk at komme igang med perlerne igen. Jeg holder rigtig meget af den kreative proces med at fotografere, lægge billeder ind og selvfølgelig holder jeg af perlerne, som er små energibomber af skønhed og magi.
Her på det første billede kan du se en Ametyst. Den er meget gammel og fra et arve-armbånd, der var gået i stykker. På denne sten er begge øjer intakte, så den kan bruges som mellemled i et vedhæng eller i en perlekæde.
 Her ser du et lille udsnit af et vedhæng. Den er lavet af kokosskiver, som jeg har malet og derefter beviklet med sølvtråd, perler og sten. Til sidst er den lakeret sporadisk med vandig lak, for at få malingen til at hænge ved samt give lidt glans til smykket.
Når man bevikler, snørrer man tråd om emnerne til alt sidder fast og ser godt ud :-) I nærbillede ser det måske lidt rodet ud, men det kan jeg faktisk godt lide. Det tilfældige sammen med de små stenskønheder klæder hinanden og skaber et udtryk, som bliver mindre forfinet og mere som en drømmefanger eller en drypstenshule...der må meget gerne være noget power bag et smykke. Selv er jeg ikke for vild med alt for forfinede eller strippede smykker.
Det her er en halskæde med store gennemskinnelige glasskiver og smukke smukke calcedoner. De har en farve som er lys, sart gul og  turkisgrøn/ blå og med et fantastisk mælket look. At kigge ind i dem er som at gå ind i et månelandskab der omslutter en helt. De ser også super appetitlige ud...lige til at spise, eller blot bære i munden. Den virker meget kraftfuld.
Endnu har jeg ikke besluttet om der skal ligge smykker på funky-beads, men den beslutning kan også sagtens vente..nu er det perlerne det gælder.
<3 Trine

lørdag den 8. december 2012

Funky beads åbner butikken 1 januar 2012

Så nærmer tiden sig, hvor hjemmesiden går i luften nemlig 1 januar 2012 med alverdens perler. Ind til da kan billeder af forskellig slags nydes.
 kh Trine

lørdag den 1. december 2012

Det er muligt så småt at følge med i sidens opbygning, hvis man har lyst til det. Jeg lægger sommetider billeder ind på funky-beads facebook og her på bloggen. Du kan også se hjemmesiden her mens den er demoshop...der er ingen priser og ikke alle links virker, men man kan snuse:
http://demo38515.srv102.webshopdemo.net/

Kh Trine/ funky beads

søndag den 11. november 2012

Funky Beads har eksisteret som perlewebshop siden 2006. Butikken har imidlertid været lukket ned siden maj måned i år 2012. Jeg trængte lige til at tænke mig om, smide benene op og læse bøger m.m.  Det er jeg blevet færdig med, og jeg savner i høj grad den kreative proces det er at drive en webshop. Funky beads er derfor ved at være på trapperne med nyt design, nye perler samt lidt andre sager. Så er man perleinteresseret eller smykkepjattet, så kig ind her på bloggen, hvorfra webbutikken lanceres, så snart alle varer er lagt ind. Jeg glæder mig.
Mkh Trine
Funky beads