Hvem er Funky Beads?

Funky-Beads eller mere præcist mig Trine Rosenstand åbnede webbutikken i oktober 2006. Butikken sælger perler og tilbehør til smykkedesign. Funky beads har specialiseret sig i rå, rustikke og smukke facetslebne stenperler. 
Jeg tabte dog pusten i løbet af 2012 og tog en pause, hvor jeg lige vænnede mig til de nye tider, hvor de sociale medier, blogs m.m. greb om sig som den nye måde at manifistere sig på. Nu har jeg fået pusten igen, Funky beads har nu fået både nyt design, egen profil på Facebook og helt sin egen blog, hvor jeg skriver lidt mere om den mere magiske, spirituelle og kreative side ved at arbejde med sten og smykker. Du finder hjemmesiden på:

www.funky-beads.dk  

Jeg er oprindeligt uddannet kropsterapeut, billedkunstner og andre ikke blåstemplede uddannelser. Senest er jeg dog blevet uddannet lærer. Jeg tog min uddannelse med sløjd som et af mine fag - og på den måde blev jeg ledt i "smykkeretningen". Siden har jeg ikke kunne lade være at arbejde med perler.
Da jeg startede med at designe smykker, købte jeg perlerne på danske hjemmesider, eller jeg fandt butikker i bl.a. europæiske storbyer, hvor man selv kunne "pille" i glas og krukker efter perler. Drømmen var at få en sådan butik. Men det kræver transport til København dagligt - butikken måtte ligge der, hvis den skulle kunne "løbe rundt". Det krævede også en kolosal investering. Det var for radikalt!  Den optimale løsning blev en webshop, med allle de perler jeg kan lide. Optimalt fordí en webshop giver stor frihed - man er ikke bundet til en fysisk butik, men kan selv bestemme, hvornår på døgnet der skal pakkes, laves billeder, lægges vare på lager m.m. Jeg syntes også, at der manglede sjove og farverige, rå og rustikke perler på de hjemlige sider. Da jeg fandt de Indonesiske glas og naturperler, var jeg sikker! De er fantastisk smukke. Man kan sige at det hele egentlig startede med, at jeg ikke kunne finde de perler, som jeg selv fandt mest charmerende, da de ikke kunne købes på danske hjemmesider. Da jeg fandt dem ude i verden, på de udenlandske hjemmesider og på rejser, var der ikke langt til beslutningen om selv at blive importør.
Mit mål med firmaet er at skaffe de lækreste rå, rustikke og smukke perler i naturmaterialer og sælge videre til ligesindede nydere.
Jeg laver selvfølgelig selv smykker. Min erfaring er dog at et smykke sælges bedst når det kan mærkes...der har webbutikken sin begrænsning. Det er vigtigt at kunne røre ved og prøve smykket. Det kræver hård hud og mod at købe smykker over nettet, men har man først haft et lækkert og ærligt smykke mellem hænderene, så er man ikke i tvivl.  

Jeg har fundet en niche. Jeg arbejder primært asymetrisk, med fokus på helheden såvel som detalje, som godt må være sjov - gerne med store kæder til kvinder med "pondus", til kvinder der gerne vil bære en unik og helt anderledes kæde. Jeg arbejder intuitivt, forstået på den måde, at jeg arbejder uden en forudgående plan. Jeg udvælger et antal perler for deres særkende og farve, hvorefter jeg intuitivt sammensætter farver og materialer. Jeg piller gerne op adskillige gange, før jeg er tilfreds. Jeg arbejder med smykkerne, som jeg arbejder med et billede - det handler om ballance - ballance mellem farver, fysisk tyngde, farvemæssig tyngde og ikke mindst materialernes indbyrdes samspil. Jeg bruger tohoperler og sølvmellemled til at understrege de respektive perler - tohoperlerne til at give luft til en smuk perle og luft til kæden i almindelighed, sølvmellemleddet bruges til at understrege en farvekombination samt give tyngde både visuelt og fysisk.
Det er fordybelsen i designprocessen, der er det absolut tiltrækkende ved at arbejde med perlerne. Selvforglemmelsen, det at bruge sin kreativitet og sine følelser er til stor glæde for mig. Det kan ligeledes være frustrerende i de perioder, hvor smykkerne ikke rigtig lykkes. Her er følelser i spil, hvilket er det bekræftende.



Hvad inspirerer

Jeg har rejst i mange lande og "opsuget" mange farver og dufte. Det er som oftest farverne og ikke mindst duftene jeg hæfter mig ved. Lang tid efter at jeg er kommet hjem fra en rejse, kan jeg gå rundt i mit hus eller på gaden, og pludselig opstår der en "lomme" af dufte, som minder om et eller andet sted i verden, hvor jeg har været. Det er et fantastisk sus, pludselig at være tilbage i fremmede egne af verden.
Farverne betyder også noget, på en mere håndgribelig måde. Det er dem jeg husker. Saharas mange fantastiske variationer af "sandfarvet". Der er det røde sand, som minder om den Vestafrikanske jord, det gule -som vel nærmest er "grusfarvet", alle de hvide nuancer, grå og helt over i skiffergrå. Her var ørkenen blevet til skærver. Brændende varme skærver i næsten sort - mod de røde bjerge i horisonten..... og de flimrende buske, der ser 20 gange så høje ud på grund af "fatamoganaeffekten"
I Mauritanien - et spøjst og fantastisk sted, med tusindvis af Merzedes biler i rystende ringe stand og en nul tollrance over for indtagelse af alkohol, har de, de smukkeste - helt lette og luftige- tekstiler og de mest fantastiske perler i stærke karakterfulde farver og dog alligevel uden at være skingre.
Havets farver uanset årstiden inspirerer til "havfruesmykker. Det strandede Tangs brun/ lilla farver er super flotte, - farverne går igen i mange af mine smykker.
Også Cobra malere som Jorn og Carl Henning Pedersen er store kilder til inspiration. De kan lege med fabeldyr og håndtere ekspressive farver så man frydes. Jeg elsker deres billeder og føler, hver gang jeg har set dem, at jeg har fået en energikur af de helt store.
Også materialerne i sig selv inspirerer. Det at sidde med de lækre håndlavede glasperler, halvædelsten i neddæmpede farver, bemalede træperler, skinnende ferskvandsperler og glitrende krystaller, små guldperler med havmotiver og ikke mindst min sidst tilkomne passion ædelstenene... ja det er optagten til ren selvforglemmelse. En skøn tilstand af at være i et med både sig selv og omgivelserne.... et tomt rum - en opladning.
En sidste ting, som jeg i høj grad er inspireret af er den Indianske Drømmefanger. Hvert smykke er på en måde en drømmefanger. Sammensætningen af farver og materialer er lavet for at se funky eller prinsesseagtig ud, men hvis ikke det der smukke element af at "være helt rigtig" er til stede, så piller jeg op og starter igen.... der skal være drøm og liv i smykket. Enten i form af et "fabeldyr" et særlig funky udtryk - "diademagtig" eller drømmende "søhesteagtig" eller bare vild og blodig /energifyldt.
Ja .....døm selv om du kan fornemme energierne! Jeg brænder for perlerne og smykkerne - og håber, at du kan mærke det.
Venligst Trine

.Senegal og Mauritanien

Senegals hovedstad Dakar. Jeg køber fisk på stranden formodenlig til super overpris.	Drengene vogter får på stranden. De bliver flittigt vasket i havet.	Mauritanien. På vej ind i ørkenen, hvor vi skal overnatte i en dadeloase. Her holder den lokale købmand lukket i middagsheden ca. 46 grader.	En hård læsset Merzedes. Biler er mere end blot et køretøj. Den BRUGES!
Gennem landskabet med sand i alle farver og kornstørrelser.	Her ser goldt og uvejsom ud, men lige om "hjørnet" ligger den skønneste dadeloase, hvor helt rent kildevand siver ned gennem et bregnetæppe. Her renses det og er til at drikke direkte.	Du er godt stillet, hvis du ejer en dadelpalme. I oasen bliver der gravet hele natten, vandet omdirigeres så alle palmer får vand. Den hvide pose i træet er en dadelhængekøje til beskyttelse af "guldet"	Sovegemakkerne. Dog skal man et ekstraordinært godt sovehjerte da temperaturen ikke falder betydeligt.

Rumænien

I Rumænien har de hverken tekstiler eller perler eller noget som helst andet. Her findes eks. kun en slags mad .... svin med kartofler! Og skal det være fint så hedder det svin med tyk panering og kartofler. Maden er ikke deres stærkeste side, men det er deres sans for farver til gengæld. I de små landsbyer, hvor skraldet stadig hentes med hestevogn, er husene malet i de mest fantastiske farver. Skrigende grønne, lys røde, turkise og mange andre farver. Sigøjnertraditionen har smittet af. De ungarske mindretal har tradition for træskærerarbejde, og et hus med ungarer og med respekt for sig selv har en udskåret port ind til ejendommen. Skrigende lilla huse med formidabelt træskærerarbejde alle steder. SMUKT. Rumænien er et fattigt land med en formidabel natur, farvetradition og træskærertradition.

Farverne er helt formidable. Dette er et helt almindeligt familiehus.	Sigøjnermarked. Udvalget af varer er minimalt og apatien og håbløsheden er mærkbar. Arbejdsløsheden blandt sigøjnerne er tæt på 100%.	Det ungarske mindretal har en fin tradition for træskærearbejde. Famliens historie er efter sigende snittet ind i døren.	En nyere af slagsen.
Igen farverne på husene er noget helt unikt. Meget inspirerende.	Traditionel bemaling af senge, som jeg fik lov at sove i. Hele rummet var fyldt med gigantmøbler i samme bemaling.	Den lokale skole.	Et lille kig ned i sigøjnerkvarteret. Jeg havde ikke lyst til at fotografere de dårligeste huse, som var beboet. Der var knap tag på. Fattigdommen blandt sigøjnerne er hjertegribende.

Perler og smykker har de måske, men ikke noget jeg mærkede noget til på turen. Det jeg så, var meget vestligt, billigt  og plastikagtigt. Her mange år efter mit besøg i Rumænien er meget sket. De er først og fremmest kommet med i EU, hvilket formodenlig har forandret en hel del. For et par måneder siden deltog jeg i "Naked Lunch" på kunstmuseet Heart, der ligger i Herning. Til samme frokost deltog en del unge rumænere, som læste i DK/ Herning..de er børn af dem, der har forstået at bruge de nye tider til noget. Fordi Rumænien er med i EU, kan de unge læse gratis i DK, men skal selvfølgelig selv sørge for de daglige udgifter, så som bosted, mad og rejser. Deres forældre må være en del mere økonomisk funderet end det var muligt tidligere. Jeg kunne godt forstille mig at rejse i landet igen.
Bali blev mit næste rejsemål- både i 2008 og igen henover årsskiftet 2009/2010. Bali er et fantastisk sted, som jeg overvejede at flytte til. Min samlever og jeg tog afsted i 6 uger for at undersøge muligheden for at slå sig ned på Bali og forhandle som engrosled ....meeen det var alligevel en alt for stor beslutning. Balineserne er dejlige, folk er generelt søde - alligevel føltes det helt forkert, for varmt, for overfladisk og alt for fremmed for en naturvandrer, vesterhavsbeundrer og vinterelsker som mig. Det er også svært at skulle undvære sin nære venner, familie m.m. Det er en dyr og lang rejse til Bali.....så vi blev hjemme og flyttede het tæt på Vesterhavet i stedet :-)
Her er lidt billeder fra skønne Bali, hvor vi var så heldige at forhandle sølv dirkete med Vayan og hendes famile. 

Havet det store og smukke! 

Nu bor jeg ved Vesterhavet. Se blot hvad jeg kan se hver dag, blot ved at tage ud til det fantastiske hav. Det går lige i hjertet. Hvis du vil følge med på min personlige blog så klik her. På min personlige blog skriver jeg om natur, rawfood, sten og magiske kræfter, personlige overvejelser om livet m.m.