tirsdag den 8. januar 2013
Lidt om perler
Halvædelsten eller bare sten, som de rent faktisk kaldes nu, er smukke slebne eller relativt råt forarbejdede sten, der laves til perler af forskellig slags og bruges til smykker.
De fleste stenperler laves af det der på engelsk kaldes gemstones, og som jeg på min hjemmeside kalder halvædelsten. Gemstones dækker over en masse mineralforbindelser, der når de er høstet, fremstår i de smukkeste farver. Når de forarbejdes kan facetslibningen få stenen til at fremstå som den smukkeste smykkesten, der derefter kan nedfældes i en smykke. Med mindre man er helt pjattet med alle rå stenperler, så vil man kunne se, hvilken fantastisk forandring en sten kan få, hvis den udsættes for den rigtige behandling. Der findes mange meget dygtige stenslibere, der har øje for og erfaring med, hvordan en sten skal behandles for at fremstå på flotteste vis. De dyreste sten til smykker er som regel de klareste og reneste - og sjældenhed har selvfølgelig også en stor betydning. De smukkeste sten er dog, efter min mening, ikke de absolut reneste sten eller perler. Jeg holder mest af stenperler der stadig indeholder rester af naturens inperfektion. Det kan være indlejrede rester af sand, jord, dyr m.m. der giver stenperlen en særlig karakter. Når stenperlen eller halvædelstenen - som jeg foretrækker at kalde den - sættes sammen med andre perler i et smykke, sættes perlernes individuelle karakterer sammen til en unikt smykke. Jeg synes de inperfekte perler skaber et helt andet unikt univers i en kæde, end blot 45 cm. fint forarbejdede ens sten med en lås.
Perler er fællesbetegnelsen for alle perler både ferskvandsperler, stenperler, træperler, hornperler, sølvperler, guldperler, halvædelsten som perler, ædelsten som perler - perler betyder bare at perlen uanset materialet er, enten en anboret perle eller en gennemboret perle. Anborede perler er perler, hvori der er boret et lille indgangshul, sådan at perlen eventuelt kan limes på en ørestikker. En gennemboret perle er en perle, der kan trækkes på en wire eller en anden form for tråd og derved blive en del af en halskæde, et armbånd eller eventuelt et par øreringe.
Trine
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar