Lone Bank fra Bankdesign skriver om sin passion for smykker og sten.

 Jeg er blevet tilbudt at skrive om mit forhold til perler, om hvad jeg tænker på, når jeg laver mine smykker....farvesammensætning og så videre. Dette tilbud takker jeg ja til og føler mig rigtig stolt. Her kommer så min historie.

Jeg kommer ikke udenom min fortid med sten, krystaller og perler. Jeg har altid, lige siden min tidlige barndom, elsket at røre, føle, mærke og se på skønne smykker. Perler i alle afstøbninger. Det værdste man kunne gøre ved mig, var at sige: Nok se men ikke røre. Det skyldes, at jeg altid har skulle se med mine fingre og hænder - mærke at nogen perler er bløde, andre hårde, nogle varme..andre kolde, nogen med kringelkroge, andre glatte osv. osv.

For omkring 15 år siden begyndte jeg at købe perler, når jeg var på ferie. Det var mine souvenirers. Hvis jeg ved et tilfælde kom forbi en butik, hvor man solgte perler, som man kunne købe for at lave sine egne smykker, købte jeg perler som souvenirers. Mit minde fra min ferie kunne man også godt sige. Jeg kunne bruge timer i disse butikker, og mine fingre og øjne kunne ikke få nok, men jeg kunne jo ikke købe det hele med mig (selvom det var mit ønske) så jeg måtte vælge, og det var svært.
Allerede tidligt i den periode bestemte jeg mig for at at min samling skulle bestå af mange forskellige skønheder, men ALDRIG perler lavet af plastic. Der findes så uendelig mange plasticperler i denne verden, men de skulle/ skal ikke være en del af min samling. Det var rigtig vigtigt for mig, at jeg fik at vide, hvad jeg købte; f.eks. Russisk serpentine, grøn Granat m.fl. Den gang kendte jeg ikke navnene, men det gør jeg i dag.

Efterhånden havde jeg købt og samlet en masse: Faktisk så mange, at jeg måtte investere i fine beholdere til at opbevare mine skatte i. Og skatte var/ er det. Jeg pyntede glas med stearinlys og lagde en gruppe af perler ved, så de rigtig kunne blive oplyst fra alle vinkler og kanter. Jeg lavede fine arragementer foran spejle, så perlerne kunne gøre sig godt for øjet forskellige steder i mit hjem.

Dette forgik i nogle år lige indtil min mand sagde noget i stil med: " Lone, synes du ikke snart at du har perler nok? Hvad skal du bruge dem til? Skal du ikke snart lave noget med alle de perler, du har snart en million" 

Det ramte plet.

Jeg tænkte over disse ord i flere uger, Hmmm måske havde han ret !  Jeg havde jo rigtig mange perler. Hvorfor blev jeg ved, hvorfor lavede jeg ikke nogle smykker af perlerne. - Noget nyt og meget spændende var tændt i mig.

Jeg skaffede nogle øskner, låse, klemøjer, smykkewire og lidt værktøj - og nu kunne jeg gå i gang. Mine første spæde forsøg var intet mindre end ynkelige. Fra at sidde med en håndfuld fuldstændig fantastiske perler mellem sine hænder, til at putte dem på snor, var ikke let - især ikke når selvtilliden ikke var i top.

Min elskede svigerfar lavede en slags bakke til mig, en plade af træ, men en ca. 1 cm. høj kant hele vejen rundt. Den kunne sættes på et bord eller ligge på mine ben alt efter, hvor jeg sad, så perlerne ikke kunne trille af. Jeg lagde et fint klæde på bakken og lagde små grupper af perler på pladen, så jeg kunne se alle farverne på en gang. Det viste sig at være et fantastisk arbejdsredskab. Jeg bruger stadig bakken, når jeg laver smykker.


Lones Elskede Turkiskæde

Jeg kunne bruge timevis på at finde de rigtige farver, der skulle passe sammen, så mine øjne var tilfredse. Men det gjorde ingen ting - tværtimod - jeg sad jo og arbejdede med noget smukt.

Mine første forsøg var mine 3i1 og 5i1 kæder (som jeg iøvrigt stadig laver) Hvor jeg puttede grønlandske perler (små glasperler) på et stykke af wiren, herefter en gruppe af en anden slags perler f.eks. ferskvandsperler, så igen grønlandske perler i en anden farve - en ny klump perler f.eks. onyx, nu flere grønlandske perler osv. Når wiren med perler var lang nok, lavede jeg en ny på samme vis, mens klumperne af de andre perler blev forskubbet lidt. Den tredje wire lavede jeg på samme måde. Slutteligt satte jeg lås og øsken på og 3i1 kæden var født.

Disse kæder lavede jeg nok omkring 20-25 forskellige af, i forskellige farver, som klædte hinanden hver især, set med mine øjne. Feks. turkis, grøn,sort og med kun en enkelt lille bitte orange perler - bare som et tvist i kæden. Og så mente jeg, at nu måtte jeg forny mig, ellers ville det gå hen og blive kedeligt. Jeg tog en dyb indånding, tog den store chance og havde smykkerne med på mit arbejde, for at høre mine kollegaer om de mente, at jeg skulle stoppe med det samme eller fortsætte projektet  "Lone laver smykker"
Til min store glæde og overraskelse fik jeg megen ros af kollegaerne, og flere ville faktisk købe af mig. Jeg harvde jo ikke tænkt så langt, at mine smykker kunne sælges, så jeg blev ret overrumplet, men på den fede måde.

Nu fik jeg blod på tanden. Alle de penge jeg havde fået i hånden for kæderne, gik fuldstændig ubeskåret til nye fund af perler. Jeg lagde dem i en ganske særlig pung, så jeg havde noget at købe for, når jeg igen mødte en perlebutik på min vej.


Jeg fandt også ud af flere ting om mine smykker over den næste tid, nemlig:

Jeg vil kun lave en af hver. Jeg ville sagtens kunne bruge de samme slags sten igen, men aldrig lave den samme kombination. Ganske simpelt fordi; tænk engang at bære en halskæde velvidende, at den halskæde er den eneste af slagsen i hele verden. Uha... den tanke kan jeg godt lide, og tænker, at det er jeg nok ikke ene om at mene.

Gennem min tid med smykker, er jeg mange gang blevet spurgt, hvorfor jeg ikke laver det eller det eller.... Altså følger moden. F.eks. var der for nogle år siden rigtig moderne med en lædersnor med en enkelt perle på. Her var jeg helt sikker. Ingen interesse fra min side. Fornøjelsen ville være helt væk, for mig, ved at lave sådan et smykke. Den eneste udfordring ville være at finde den ene perle, sætte den på en lædersnor og binde en knude. Det er slet ikke derfor jeg laver smykker. For mig er det ikke det at tjene penge, der gør at jeg laver smykker. Det er simpelthen, fordi jeg ikke kan lade være. De beskrevne moderne snore er super flotte, men bare ikke en del af mit koncept.

Sidste sommer forsøgte jeg alligevel at følge moden ved at købe blå perler. Jeg købte Lapis Lazuli og Sodalit i større mængder. Jeg lavede 5 blå kæder og tænkte, at nu følger jeg da med tiden- men nej! Den eneste farve jeg ikke solgte den sommer var blå.
Her tog jeg den endelige beslutning: Jeg følger ikke moden. Jeg følger mit hjerte. Jeg laver smykker, som jeg synes er smukke, og ikke hvad jeg tror andre synes er smukt. Den beslutning er god for mig - sådan er det, og sådan bliver det ved at være.

Efter jeg har taget den beslutning, har jeg solgt en del blå kæder. Nu bruger jeg andre and blå perler i mine kæder. Jeg putter f.eks. Dalmatinjaspis, Onyx, Lava og sølvperler i for at krydre kæden med personlighed.

Tilbage til min historie.

Så kom internettet også til mig. Åhhhh alle de timer jeg har siddet og drømt og ønsket, at jeg var lige der, hvor alle disse skønheder fandtes. Her kan Funky Beads nævnes som en af mine fortrukne drømmestunder. Jamen det er ubeskriveligt så vidunderligt det var/ er at sidde og drømme og den næste undværlige perle til min samling.

Jeg købte mig fattig i perler. Safir, Smaragd, alverdenes Jaspis, Tourmalin. Aquamarin, sølv osv. osv. osv. Hver gang jeg modtog en lille pakke med skatte, fik jeg ny energi til at lave nye og spændende kæder, armbånd og øreringe.

Jeg husker især en sommer på Fyn. Vi havde lejet et sommerhus, med en skøn frugthave. Lige bag os lå der kornmarker, og lige foran os var havet. Skønnere kan det ikke være i mit univers.

Vi satte et bord lige under æbletræerne, en god kande kaffe, et glas rødvin, masser af perler og så lille mig.

Lone under æbletræerne i gang med Æblekæden

Her plukkede jeg så lige nogle æbler, lagde dem foran mig og fandt de perfekte perler til at imitere æbler med blad og gren ( Unakit, ferskvandsperler, indiske håndskårne benperler) Så lavede jeg Æblekæden. For mig var denne kæde symbolet på det perfekte i mit liv. Senere i ferien satte vi bordet i kanten af kornmarken på en lun sommeraften med ganske få skyer. Det blev til Kornmark-kæden ( Kalahari Jaspis, lys blå Swarovskikrystal og sølvperler)
Den kæde kunne jeg ikke skille mig af med, da den indeholder meget symbolik for mig, på mig og på min lykke. Denne sommer blev også kirsebærkæden lavet; med tilhørende armbånd og øreringe.
Da vi kom hjem fra ferien, kom jeg i tanke om at jeg jo manglede at lave Havkæden. Vi havede ikke sat bordet i vanden, med mig foran, så jeg kunne lave den kæde, så det må ligge til anden god gang. Vi skal også besøge Fyn denne sommer, dog et andet sted, men hvem ved - måske bliver den lavet i år.

Kornkæden bliver til midt i kornmarken

I dag følger det mig stadig. Jeg vil gerne tænke på noget specielt, når jeg jeg laver en kæde. Det bedste er dog, hvis jeg har det liggende lige foran mig som oplevelse med æbletræet.

Jeg får sommetider en hel plasticpose med dameblade af en god veninde. Når der en sjælden gang er en kvinde i en kjole med flot farvesammensætning, så hiver jeg billedet ud og forsøger at finde de rigtige farver i min samling af perler, for at lave det samme farvespil. Nogen gange bliver det fantastisk og andre gange må jeg opgive for en tid, men jeg gemmer billedet til jeg igen skal på besøg hos Funky Beads.

Pt har jeg stadig et billede liggende med den skønneste farvesammensætning - beige, sart brun og pastelgul. Den gule vil ikke rigtig komme til mig. Jeg har ledt længe efter perler i den farve, men jeg kan ikke finde dem. Det er en skøn og pirrende udfordring.

Andre gange når jeg laver en kæde, sætter lås på og holder den op foran mig, dukker der et billede op på min nethinde af en speciel kvinde, jeg kender, og jeg tænker, at man skulle tro den var lavet til hende. Det er meget mystisk, når det sker, for det var ikke min hensigt, da jeg lavede kæden.

Jeg er for længe siden gået bort fra, at lave små grupper af perler på mit brædt. Nu finder jeg bare perler og ryster dem godt sammen, så de blandes. Tidligere frygtede jeg, at jeg ikke kunne finde ud af det, når de var blandet på den måde. Nu er klar over, når der ligger en Labradorit sammen med en Turkis, Toho, Lapis Lazuli, Chrysoprase. Det tager lidt længere tid at rydde dem væk, når jeg er færdig igen. Men når man blander dem sammen i en klump, opstår der et smukt inspirerede farvespil, hvor jeg kan tilføje eller fjerne en farve efter behag.

Jeg vil slutte min beretning. Det har været skønt at skrive disse ord. Jeg håber, at du kan få lidt fornøjelse af at læse dem.

Lige en sidste ting skal dog med: Rigtig god fornøjelse når du går i geng med at lave dine egne skønheder.

Venlig hilsen

Lone Bank Pedersen
Bank Design
www.bankdesign.dk     

De magiske og kærlige sten

Nedenstående er oprindelig skrevet på opfordring fra Dorthe fra Medicflow og publiceret på Medicflows medlemssider samt på min personlige blog. Nu synes jeg at den skulle ligge her også.

 

De magiske og kærlige sten

 

Jeg betragter mig selv som et relativt rationelt og kritisk menneske, men når det kommer til sten og krystaller, så er mit hjerte helt åbent og modtagelig for de fantastiske kræfter, der findes at hente her. Sådan har jeg haft det i mange år, men er først for nylig begyndt at dele ud af mine erfaringer og synspunkter. 

Sten siges at have magiske og helbredende kræfter, der kan hjælpe stenbæreren i den personlige proces. Det er jeg helt enig i.

Jeg har arbejdet med sten i mange år. Først af interesse for deres skønhed, og meget hurtigt også for deres evne til at bidrage med kærlighed på et svært definerbart plan. Først var det store rå klumper af stenmasse, der fangede min opmærksomhed. Nu er det både de smukke rå klumper, men i særdeleshed også de mere forarbejdede udgaver af stenene i form af perler i alverdens slibninger, der har min interesse. Jeg har gjort stenperlerne til en del af min levevej. Jeg importerer stenperler fra hele verden og sælger dem videre til smykkedesignere fra min webbutik funky-beads. Selvfølgelig laver jeg også smykker...det er umuligt at lade disse små, powerfulde skønheder ligge, så de bliver til lange kæder af essentiel skønhed.

Kært barn har mange navne  

Kært barn har mange navne. Nogle sten er' sten, det gælder bland andet den blå sten Lapis Lazuli...men de fleste af de sten, vi har liggende hjemme i vindueskarmen, på natbordet, ved computeren og andre steder i huset, det være sig en klump af rå uforarbejdet Rosaquarts eller Ametyst, er slet ikke sten, men forskellige mineralforbindelser af absolut skønhed.

De kaldes ofte krystaller, fordi de gror som krystaller. Nogen kalder dem sten, fordi de kommer fra jorden og er høstet som sten. De er dog, for det meste, blot ydmyge mineralforbindelser, der på forunderligste vis har vokset sig stor skønhed til og nu udsender denne kærlige, sanselige og brugbare energi, som vi mennesker kan rette antennerne mod og blive modtagere af.

Deres enestående skønhed har gjort dem eftertragtede, og de har været brugt til både ædle og knap så ædle formål. Et hvert kongehus ejer smykker, der bugner af juveler. En hver filmstjerne med pengepungen i orden har diamanter, der kan flashe på den røde løber. Juveler er forarbejdede sten og ædelstene sat i smykker. Disse juveler bruges ikke kun for deres skønhed, og da slet ikke for deres helbredende energi, men primært som en indikator på, hvor rig og betydningsfuld man er i sin samtid.

Det knap så ædle formål er, for en stenelsker og bruger, mindre spændende. Det virkelig spændende ved de smukke mineralforbindelser er, udover deres formidable skønhed, også deres evne til at udsende en mærkbar om end diffus, ukonkret og ikke målbar energi. Den energi er ren skønhed. Det er en sanselig, omsorgsfuld og kærlig energi der stråler stenbæreren i møde.

Arbejdet med stenene

Man kan arbejde med sten på mange måder. Erfarne folk som Jette Holm, der har skrevet flere bøger om emnet, har på baggrund af egne erfaringer og opsamlet viden fra andre, nærmest lavet en facitliste over, hvilke stens energi, der kan helbrede en bred vifte af sygdomme.

En mere enkel måde er, at bruge chakraerne som inspiration og lade stenenes farver være bestemmende for evnen til at hjælpe og heale. Det er en enkel og meget konkret måde at bruge stenenes energi på, som tiltaler mange og som er effektiv.

Begge måder har været mit udgangspunkt da jeg, for rigtig mange år siden, startede med at bruge sten som mine personlige hjælpere. Jeg har dog aldrig haft et stærkt funderet forhold til brug af chakrasystemet og har heller ikke rigtig brugt den fysiske helbredelsestilgang. Derfor har jeg min egen tilgang, der mere retter sig mod det sanselige.

Det sanselige møde

Det sanselige arbejde med stenene er båret af en kærlighed til både skønheden og den sanselige energi.

Der er stor skønhed i en rå uforarbejdet klump af stenmasse. Den er tæt på sin oprindelse, stadig en del af et bjergmassiv og en del af naturens cyklus. Det faktum giver den en særlig kraft, som kan fornemmes, hvis den placeres på kroppen, eller holdes i hånden, studeres i en solstråle eller på anden måde holdes tæt til sjælens opmærksomhed.

Forarbejdede sten som juveler og stenperler har været gennem menneskehånd. En kender har set potentialet i stenen og slebet den, så netop dens skønhed springer i øjnene. Slibningen kan få stenen til at stråle på en måde der differentierer den fra den rå stenmasse. Facetslibning som vi kender det fra den hvide diamant, er lige så effektfuld, når den er lavet på en Tourmalin eller en anden knap så kostbar sten. Stenen mister ikke sin kraft, fordi den er slebet, men fokus flyttes let fra det sanselige møde med energien og bliver til ren skønhedsbeundring. De forarbejdede og slebne sten har dog også deres åbenlyse fordele. Når først de er blevet til indlægssten og stenperler, kan de anvendes i et smykke og bæres i det daglige. Dagligdage er der jo flest af. Så udvalgte sten i en kæde, er en kærlig hjælper, der kan fastholde stenbæreren i netop denne kærlige energi.

Sten healer

Den måde hvorpå sten healer , er tæt forbundet med den måde kunstnerisk flow og anden energimæssígt flow healer. Det er tæt forbundet i en slags energifælleskab, der handler om selvforglemmelse, skønhed, overgivelse og åbenhed overfor den ukonkrete, men dog alligevel gribbare energi, der omgiver os i den daglige væren til stede i verden. Det er den samme form for energi, der betager os ved havets storhed og skønhed, poesiens og ordenes virkekraft, hjertets og kærlighedens energi ...det er den tydeligt mærkbare kraft der flyder og ikke bare skaber, men også er ren energi.

Derfor er det sanselige møde med stenene vigtigere end et system. Det er vigtigt at du mærker dig frem, giver dig tid til at studere sten og dine egne fornemmelser for stenene samt deres evne til at sige dig noget. Da sten er hjælpere, er det vigtigt at mærke efter, hvilke sten der er egnede som personlige hjælpere...det er samme proces, som når du skal vælge nyt kursus. Mærk efter om det er det rigtige lige nu, slå til og prøv det af, hvis det føles rigtig og vælg om, hvis det ikke giver nok.

Kort sagt….følg din intuition! En lille undseelig lommesten kan give lige så meget energi som en stor klump Ametyst med smukke krystaller.

Sten og meditation

 Du kan bruge stenen til meditation. Grib det eventuelt an ved at sætter dig ned med lukkede øjne og lytte tilgod kraftfuld musik, som taler til hjertet. Alternativt i absolut ro. Lad dine tanker gå på vandring ind i stenenes verden. Start måske med en fantasirejse, hvor du vandre op af et bjerg i måneskin, forstil dig at du finder en hule fuld af lys og glitrende vægge, går på opdagelse i hulens magi, ser hvad der der glimter i væggene - bad dig i farverne og energierne. Måske samler du brudstykker op, som du finder på hulegulvet, måske hugger du dem selv ud af hulevæggene. Tillad dig selv at være midt i denne underfulde og smukke huleverden, så længe du har lyst. Bring det med ud, som du har brug for. Dvæl en tid ved de billeder du så, ved følelserne, tag dem med dig ud og læg dem på lager under huden, så du har følelsen i kroppen.

Arbejdet med sten handler om at mærke, sanse, være til stede i øjeblikket og give plads til at dvæle ved en følelse, hvor flygtig den end måtte være. Det handler også om at lade skønhed, kærlighed og hjerteenergi få plads i livet - selvom ens (u)sunde fornuft har svært ved at acceptere noget så pjattet, som at sten skulle kunne gøre noget som helst for mennesker.

Gør det bare...også selvom det føles lidt skørt. Den kærlighed du møder, gør at du aldrig kommer til at fortryde det.

Kærligst Trine

Funky-beads

Hvis du vil læse meget mere om perler og evt. købe perler for selv at lave et smykke, så kan du gå ind på min købsside Funky Beads

Jeg vil gerne takke Dorte fra Medicflow for udfordringen.